Besked

Et kemikalie har haft samme betegnelse i årevis. Ikke desto mindre kan dets klassificering, etiket og de nødvendige produktoplysninger ændre sig. Årsagen ligger ikke nødvendigvis i en ny opskrift, men ofte i tilpassede lovkrav.

For producenter, importører, formulere og forhandlere er 2026 et vigtigt overgangsår. Særligt relevante er de nye EU-fareklasser, som bliver bindende fra den 1. maj 2026 for nyligt markedsførte blandinger. Samtidig udløber en overgangsperiode den 1. november 2026 for visse stoffer, der allerede var på markedet før maj 2025. Andre dele af den store CLP-reform, såsom nye krav til udformning af etiketter og tilbud om fjernsalg, er derimod blevet udskudt til den 1. januar 2028.

Denne vejledning viser, hvilke ændringer der faktisk er relevante i 2026, hvem de berører, og hvilke dokumenter virksomheder bør gennemgå nu.

Hvad regulerer CLP-forordningen?

CLP står for Classification, Labelling and Packaging, på dansk: Klassificering, mærkning og emballering.

Den europæiske CLP-forordning fastsætter ensartede regler for, hvordan farlige stoffer og blandinger:

• klassificeret
• mærket
• emballeret
• kommunikeret inden for forsyningskæden

skal

Klassificeringen beskriver, hvilke farlige egenskaber et stof eller en blanding har. Eksempler herpå er:

• Antændelighed
• akut toksicitet
• Ætsende virkning
• Sensibilisering
• Carcinogenicitet
• Fare for vandmiljøet.

Af klassificeringen følger mærkningselementerne på produktetiketten. Disse kan omfatte:

• Produktidentifikator
• farepiktogrammer,
• signalord,
• H-sætninger,
• P-sætninger
• supplerende farehenvisninger,
• Oplysninger om leverandøren.

CLP-forordningen gælder direkte i alle medlemsstater i Den Europæiske Union. Den er i vid udstrækning baseret på FN's globalt harmoniserede system, UN-GHS, men indeholder nu også yderligere fareklasser, der indtil videre kun gælder i EU.

Hvorfor er 2026 vigtigt for virksomheder?

I forbindelse med CLP-forordningen løber flere ændringer parallelt. Netop det gør emnet uoverskueligt.

To reformtrin skal adskilles fra hinanden:

Nye fareklasser fra forordning (EU) 2023/707

Disse fareklasser vedrører blandt andet:

• hormonforstyrrende egenskaber
• Persistens og bioakkumulation
• høj mobilitet i miljøet.

For visse stoffer gælder de nye regler allerede. For nyligt markedsførte blandinger begynder den bindende anvendelse den 1. maj 2026. For visse stoffer, der allerede var markedsført før 1. maj 2025, udløber overgangsperioden den 1. november 2026.

Omfattende CLP-revision fra forordning (EU) 2024/2865

Denne reform vedrører blandt andet:

• udformning af etiketter
• digital mærkning
• Foldetiketter
• Reklame
• Onlineudbud og fjernsalg
• Påfyldningsstationer,
• Frister for opdatering af mærkninger,
• Stoffer med flere bestanddele.

En del af disse regler gælder allerede fra den 10. december 2024. Visse krav til mærkning, reklame og fjernsalg blev dog ved forordning (EU) 2025/2439 udskudt til den 1. januar 2028.

For virksomheder betyder det: Det er ikke nok at tale generelt om de 'nye CLP-regler 2026'. Hver konkret forpligtelse skal kontrolleres med sin egen anvendelsesdato.

Hvilke nye fareklasser blev indført?

Med den delegerede forordning (EU) 2023/707 blev yderligere fareklasser optaget i CLP-forordningen.

De vedrører:

• endokrin disruption med virkning på menneskers sundhed,
• endokrin disruption med virkning på miljøet,
• persistente, bioakkumulerbare og toksiske stoffer – PBT,
• meget persistente og meget bioakkumulerbare stoffer – vPvB,
• persistente, mobile og toksiske stoffer – PMT,
• meget persistente og meget mobile stoffer – vPvM.

Disse klasser skal indfange farer, der ikke altid blev tilstrækkeligt synlige gennem de hidtidige kategorier. Det omfatter især langtidsvirkninger på hormonsystemer og miljø samt stofegenskaber, der fremmer en vidtrækkende og vedvarende spredning.

En særlighed: For disse nye, indledningsvis udelukkende europæiske fareklasser er der ikke indført nye GHS-piktogrammer. Kommunikationen sker blandt andet via fareangivelser og de øvrige foreskrevne mærkningselementer.

Endokrine disruptorer: Virkning på mennesker og miljø

Endokrine disruptorer er stoffer eller blandinger, der påvirker hormonsystemet og derved kan udløse skadelige virkninger.

Det endokrine system styrer talrige processer i kroppen, for eksempel:

• Vækst,
• Stofskifte,
• Forplantning,
• Udvikling,
• hormonelle signalveje.

De nye CLP-kategorier skelner mellem virkninger på menneskers sundhed og virkninger på miljøet.

Kategori 1

Denne kategori omfatter stoffer, hvor en hormonforstyrrende virkning er kendt eller antages.

Kategori 2

Denne kategori omfatter stoffer, hvor der mistænkes en hormonforstyrrende virkning.

Klassificeringen afhænger af den tilgængelige videnskabelige evidens og de respektive CLP-kriterier. Den må ikke udledes alene fra et enkelt testresultat, en generel stofgruppe-betegnelse eller en ikke-verificeret databaseangivelse.

For virksomheder betyder det: Stofdata, harmoniserede klassificeringer og leverandøroplysninger skal regelmæssigt kontrolleres for opdateringer.

PBT- og vPvB-stoffer

PBT står for:

• persistent,
• bioakkumulerbar,
• toksisk.

Et PBT-stof nedbrydes kun vanskeligt i miljøet, kan akkumuleres i organismer og har samtidig giftige egenskaber.

vPvB står for:

• meget persistent,
• meget bioakkumulerbar.

For disse stoffer er kombinationen af meget lang miljøbestandighed og stærk ophobning særlig fremtrædende.

Sådanne egenskaber er problematiske, fordi:

• indslip kan bestå over lange perioder,
• stoffer kan ophobes langs fødekæder,
• Konsekvenser først bliver synlige forsinket,
• at senere fjernelse fra miljøet kan være vanskelig eller umulig.

Den nye CLP-mærkning gør disse egenskaber mere synlige i forsyningskæden og for brugerne.

PMT- og vPvM-stoffer

PMT står for:

• persistent,
• mobil,
• toksisk.

vPvM står for:

• meget persistent,
• meget mobil.

Mens bioakkumulation er i fokus for PBT- og vPvB-stoffer, spiller mobilitet en central rolle for PMT- og vPvM-stoffer.

Mobile stoffer kan f.eks. sprede sig via:

• Vand,
• Jord,
• Grundvand,
• Overfladevand

sprede sig.

I forbindelse med høj persistens kan dette medføre, at stoffer forbliver i vandkredsløb over lange perioder og kun vanskeligt kan fjernes ved klassiske behandlingsmetoder.

For producenter og importører betyder den nye klassificering, at ikke kun akut toksicitet eller direkte miljøvirkninger vurderes. Også et stofs langsigtede adfærd i miljøet får betydning.

Hvilke frister gælder for stoffer?

For stoffer gælder to vigtige datoer.

Stoffer, der første gang bringes i omsætning fra den 1. maj 2025

Disse stoffer skal allerede klassificeres og mærkes i henhold til de nye fareklasser.

Det vedrører produkter, der første gang blev stillet til rådighed på EU-markedet fra denne dato.

Stoffer, der allerede blev bragt i omsætning før 1. maj 2025

For disse lagre gælder en overgangsfrist indtil 1. november 2026.

Fra denne dato skal disse stoffer også opfylde de nye krav, forudsat at de falder ind under de nye fareklasser.

Det betyder ikke, at enhver ældre emballage automatisk får et nyt farekendetegn. Først skal det kontrolleres, om klassificeringen af det pågældende stof er berørt.

Hvilke frister gælder for blandinger?

For blandinger gælder længere overgangsfrister.

Blandinger, der første gang bringes i omsætning fra den 1. maj 2026

Fra denne dato skal de klassificeres og mærkes under hensyntagen til de nye fareklasser.

Den 1. maj 2026 er derfor særlig vigtig for:

• Formulatorer,
• Importører af blandinger,
• Producenter af rengørings- og proceskemikalier,
• Leverandører af kemiske præparater,
• Virksomheder, der sælger private labels.

Blandinger, der allerede var på markedet før 1. maj 2026

For disse blandinger gælder en overgangsfrist indtil 1. maj 2028.

Indtil da kan produkter, der allerede er bragt i omsætning, under visse betingelser fortsat stilles til rådighed i overensstemmelse med de tidligere regler.

Vigtigt er formuleringen 'allerede bragt i omsætning'. Et produkt, der kun er fremstillet eller internt oplagret, er dermed ikke automatisk stillet på markedet i juridisk forstand.

Ved usikkerhed bør den konkrete varestrøm dokumenteres og fagkyndigt undersøges.

Hvad blev udskudt til 2028?

Den store CLP-revision fra 2024 indeholdt nye krav, der oprindeligt delvist skulle blive bindende i 2026 eller 2027.

Ved forordning (EU) 2025/2439 blev visse bestemmelser udskudt til 1. januar 2028. Dette omfatter især regler om:

• obligatoriske formatkrav til mærkningsetiketter,
• bestemte krav til reklame,
• informationsforpligtelser ved fjernsalgstilbud,
• bestemte frister for opdatering af etiketter,
• mærkning ved tank- og påfyldningssteder.

Det er især vigtigt for netbutikker. Ældre oplysninger om, at alle nye krav til produktsider skulle være bindende allerede i 2026, kan nu være forældede.

Udsættelsen betyder dog ikke, at der ikke gælder CLP-forpligtelser i onlinehandlen indtil 2028. Allerede eksisterende krav til korrekt klassificering, produktmærkning, emballering og farekommunikation forbliver gældende.

Hvem er ansvarlig for klassificering og mærkning?

Ansvaret afhænger af rollen i forsyningskæden.

CLP vedrører blandt andet:

• Producenter,
• Importører,
• efterfølgende brugere,
• Formulatorer,
• Forhandlere,
• visse producenter og importører af produkter.

Farlige stoffer og blandinger skal klassificeres, mærkes og emballeres korrekt, før de bringes i omsætning. For at de rigtige oplysninger når slutbrugeren, må hele forsyningskæden samarbejde.

En forhandler foretager normalt ikke en fuldstændig genklassificering, når han sælger et produkt uændret videre. Han skal dog sikre, at mærkning og emballage opfylder de gældende krav.

Så snart en virksomhed et produkt:

• omfylder,
• ometiketterer,
• forhandler under eget mærke,
• importerer,
• blander,
• ændret i sin sammensætning,

kan der opstå væsentligt mere vidtgående ansvar.

Hvad skal producenter og importører kontrollere?

Producenter og importører bør mindst kontrollere følgende punkter:

Stofportefølje

Hvilke stoffer og blandinger bringes i omsætning i EU?

Det omfatter også afklaringen af, om et produkt:

• et enkelt stof,
• et stof med flere bestanddele,
• en blanding,
• et produkt

er.

Aktuelle stofdata

Er der nye oplysninger tilgængelige om:

• endokrinforstyrrende egenskaber,
• Persistens,
• Bioakkumulation,
• Mobilitet,
• Toksicitet?

Harmoniseret klassificering

Findes der en harmoniseret klassificering i bilag VI til CLP-forordningen?

En harmoniseret klassificering er bindende for de fareklasser, der er omfattet der. Andre farer skal eventuelt yderligere vurderes ved selvklassificering.

Mærkning

Stemmer etikette, sikkerhedsdatablad og interne produktdata overens?

Emballage

Opfylder emballagen fortsat de produktrelaterede krav, f.eks. vedrørende:

• tæthed,
• materialebestandighed,
• børnesikrede lukninger,
• følbare farehenvisninger?

Dokumentation

Kan det eftervises:

• på hvilke data klassificeringen er baseret,
• hvornår den blev kontrolleret,
• hvilken version af etiketten der anvendes,
• fra hvilken dato et produkt blev bragt i omsætning?

Hvad gælder for formulatorer og efterfølgende brugere?

Formulatorer fremstiller blandinger ud fra stoffer eller andre blandinger.

For dem er 1. maj 2026 særlig relevant. Nye blandinger, der bringes i omsætning, skal fra denne dato vurderes ud fra de nye fareklasser.

Det er ikke tilstrækkeligt kun at kopiere den hidtidige etikette.

Der skal bl.a. kontrolleres:

• klassificeringer af de enkelte bestanddele,
• koncentrationsgrænser,
• tilgængelige data for hele blandingen,
• overførselsprincipper,
• interaktioner mellem bestanddele,
• nye oplysninger fra opdaterede sikkerhedsdatablade.

Hvis en formulator modtager et opdateret sikkerhedsdatablad for et råmateriale, bør det undersøges, om klassificeringen af den egen blanding derved påvirkes.

En ændret klassificering af råmaterialer fører ikke i alle tilfælde automatisk til en ny klassificering af blandingen. Den skal dog fagligt vurderes.

Hvilke forpligtelser har forhandlere og onlineshops?

Forhandlere må ikke alene stole på, at et produkt har været solgt i årevis.

De bør kontrollere:

• Er produktet korrekt mærket?
• Er etiketterne letlæselige?
• Stemmer produktnavn og produktidentifikator overens?
• Er emballagen ubeskadiget?
• Foreligger der et aktuelt sikkerhedsdatablad, hvis det er påkrævet?
• Er en ny klassificering fra leverandøren blevet overtaget?
• Er gamle og nye produktversioner klart adskilt på lageret?
• Stemmer butiksdata, produktetikette og dokumenter overens?

Ved import fra ikke-EU-lande overtager det indførende virksomhed regelmæssigt et væsentligt større ansvar end en ren forhandler inden for EU.

Selv ved salg under eget handelsmærke må man ikke automatisk antage, at den oprindelige leverandør overtager alle forpligtelser for den nye markedspræsentation.

Skal eksisterende etiketter ændres straks?

Ikke alle etiketter skal generelt udskiftes i år 2026.

Afgørende er:

• stof eller blanding,
• dato for markedsføring,
• berørte fareklasse,
• eksisterende overgangsperiode,
• mulige nye videnskabelige oplysninger,
• Virksomhedens rolle.

For nye blandinger, der bringes i omsætning, gælder de nye fareklasser fra 1. maj 2026. For visse ældre blandinger er der en overgangsperiode indtil 1. maj 2028. For ældre stoffer slutter den pågældende overgangsperiode allerede den 1. november 2026.

En generel masseændring af alle etiketter er derfor lige så risikabelt som fuldstændig afventning.

Det er nyttigt med en produktrelateret matrix med:

• produktnavn,
• stof eller blanding,
• tidligere klassificering,
• ny vurdering,
• dato for markedsføring,
• overgangsfristens slut,
• nødvendig etiketændring,
• ansvarlig person.

Hvilke konsekvenser har det for sikkerhedsdatablade?

Hvis klassificeringen af et stof eller en blanding ændres, skal det undersøges, om sikkerhedsdatabladet også skal opdateres.

Særligt berørte kan være:

• Afsnit 2: Mulige farer,
• Afsnit 3: Sammensætning og bestanddele,
• Afsnit 11: Toksikologiske oplysninger,
• Afsnit 12: Miljøoplysninger,
• Afsnit 15: Lovbestemmelser,
• Afsnit 16: Ændringer og andre oplysninger.

Også driftsdokumenter kan skulle tilpasses:

• farestofregister,
• risikovurdering,
• driftsvejledning,
• lagerkoncept,
• oplæringsmaterialer,
• nødforanstaltninger.

En ny etiket alene er ikke tilstrækkelig, hvis interne dokumenter fortsat arbejder med en forældet klassificering.

Hvad betyder ændringerne for onlinehandelen?

CLP-reformen styrker grundlæggende farekommunikationen ved digitale tilbud og i fjernsalg. Visse nye informations- og formatforpligtelser er dog blevet udskudt til 1. januar 2028.

Alligevel bør onlineforhandlere strukturere deres produktdata allerede nu.

Vigtige felter er:

• entydigt produktnavn,
• stof- eller blandingsidentitet,
• koncentration,
• signalord,
• farepiktogrammer,
• H-sætninger,
• supplerende farehenvisninger,
• sikkerhedsdatablad,
• ansvarlig leverandør,
• Version og opdateringsdato.

Manuelt vedligeholdte produkttekster er særligt fejlbehæftede. Når en etiket opdateres, forbliver den gamle klassificering ofte synlig i onlineshoppen.

En central datakilde er bedre, hvorfra:

• etiketter,
• produktsider,
• markedspladstilbud,
• sikkerhedsdokumenter,
• interne stamdata

opdateres konsekvent.

Typiske fejl ved implementeringen

Forbind alle CLP-ændringer med en enkelt frist.

De nye fareklasser og den omfattende CLP-reform har forskellige frister.

En virksomhed skal vurdere hver enkelt forpligtelse separat.

Kun kontrollere nye produkter

Også allerede eksisterende stoffer kan blive berørt efter udløb af en overgangsperiode.

For visse ældre stoffer er 1. november 2026 relevant.

Ændre etiket, glemme sikkerhedsdatablad

En ny klassificering skal implementeres konsekvent i alle tilknyttede dokumenter.

Adskilt vedligeholdelse af produktetikette og onlineshop

Derved opstår modstridende fareangivelser.

Overtage leverandøroplysninger ukontrolleret

Leverandøren er en vigtig informationskilde. Den enkelte virksomhed skal dog kontrollere, hvilke forpligtelser der følger af dens rolle.

Forveksling af import med handel inden for EU

Den, der fører et produkt fra et tredjeland ind i EU, er ikke kun videresælger. Han kan som importør være ansvarlig for klassificering, mærkning og emballage.

Manglende dokumentation af eksisterende lagerbeholdninger

Uden en efterprøvelig dato for omsætning er det vanskeligt at vurdere, om en overgangsperiode kan udnyttes.

Ligestille nye fareklasser med nye piktogrammer

De nye EU-fareklasser har i øjeblikket ikke deres egne yderligere GHS-piktogrammer.

Brug af forældede resuméer

Anvendelsesdatoerne for visse forskrifter blev ændret igen i slutningen af 2025. Informationsmateriale fra 2024 eller første halvdel af 2025 kan derfor ikke længere være aktuelt for enkelte frister.

Praktisk CLP-tjekliste til virksomheder

Kontrollér for hvert produkt:

• Er der tale om et stof eller en blanding?
• Hvilken rolle har din virksomhed: producent, importør, formulerer eller forhandler?
• Hvornår blev produktet første gang bragt i omsætning?
• Er en overgangsperiode anvendelig?
• Er de nye fareklasser blevet kontrolleret?
• Foreligger der aktuelle data om endokrin forstyrrelse?
• Er PBT-, vPvB-, PMT- og vPvM-egenskaber blevet vurderet?
• Foreligger der en harmoniseret klassificering?
• Stemmer etiketten og sikkerhedsdatabladet overens?
• Er H- og P-sætningerne aktuelle?
• Er sikkerhedsdatabladet tilgængeligt på det påkrævede sprog?
• Skal fortegnelsen over farlige stoffer opdateres?
• Skal farevurderingen tilpasses?
• Er gamle og nye etiketversioner adskilt på lageret?
• Stemmer produktdataene i webshoppen overens med emballagen?
• Er alle ændringer og vurderingsbeslutninger dokumenteret?
• Er der udpeget en ansvarlig person til implementeringen?

2026 er ikke et år, hvor alle CLP-krav bliver skrevet om samtidigt. Men det er et afgørende år for de nye fareklasser.

For blandinger, der bringes i omsætning for første gang, gælder disse fra 1. maj 2026. For visse ældre stoffer udløber overgangsperioden den 1. november 2026. Samtidig blev udvalgte nye krav til etiketter, reklame og fjernsalg udskudt til 1. januar 2028.

Virksomheder bør derfor ikke starte en generel etiketkampagne. Den bedre vej er en struktureret produktgennemgang: Registrer portefølje, afklar roller, tilordn frister, kontrollér klassificering og opdatér alle kommunikationskanaler synkront.

Hos ChemMarkt.de finder du kemiske reagenser og tekniske råmaterialer med detaljerede produktoplysninger. Vær altid opmærksom på den aktuelle mærkning samt det produktspecifikke sikkerhedsdatablad ved udvælgelse og brug.

Opdag kemiske reagenser og tekniske råmaterialer hos ChemMarkt.de.