Besked

Et sikkerhedsdatablad virker ved første øjekast som et dokument for specialister: mange sider, fagudtryk, forkortelser og lovhenvisninger. I hverdagen handler det dog ikke om at kende hver eneste linje udenad. Det afgørende er hurtigt at finde de oplysninger, der virkelig er relevante for sikker håndtering af et kemikalie.

Denne guide viser, hvor du finder oplysninger om farer, personlige værnemidler, opbevaring, førstehjælp, reaktivitet og bortskaffelse. Derudover får du at vide, hvilke afsnit du bør gennemgå særligt omhyggeligt før arbejdsstart.

Hvad er et sikkerhedsdatablad?

Det sikkerhedsdatablad, forkortet SDB, indeholder centrale oplysninger om et kemisk stof eller en blanding. På engelsk betegnes det som Safety Data Sheet, forkortet SDS.

Det oplyser blandt andet om:

• produktets identitet og sammensætning,
• mulige sundheds- og miljøfarer,
• fysiske og kemiske egenskaber,
• nødvendige beskyttelsesforanstaltninger,
• sikker håndtering og opbevaring,
• Førstehjælpsforanstaltninger,
• Adfærd ved brand eller utilsigtet udslip,
• Bortskaffelse og transport.

Opbygning og indhold af et sikkerhedsdatablad følger REACH-forordningen. I Tyskland henviser også bekendtgørelsen om farlige stoffer til disse krav. Sikkerhedsdatablade, der stilles til rådighed fra den 1. januar 2023, skal overholde formatet i forordning (EU) 2020/878.

Et sikkerhedsdatablad erstatter dog ikke en virksomheds risikovurdering. Det leverer de produktspecifikke oplysninger, på grundlag af hvilke egnede beskyttelsesforanstaltninger fastlægges for den konkrete aktivitet.

Hvorfor er sikkerhedsdatabladet vigtigt?

Produktnavnet alene er ikke tilstrækkeligt til at anvende et kemikalie sikkert. To produkter med lignende betegnelser kan adskille sig markant - fx ved deres koncentration, renhed eller sammensætning.

Derfor kan kravene til arbejdsmiljøet også være forskellige.

Sikkerhedsdatabladet besvarer vigtige spørgsmål:

• Hvilke farer udgør produktet?
• Skal der forventes dampe, støv eller stænk?
• Hvilke handsker er egnede?
• Er der behov for beskyttelsesbriller eller ansigtsbeskyttelse?
• Må produktet opbevares ved siden af syrer, baser eller oxidationsmidler?
• Hvad skal der gøres efter hud- eller øjenkontakt?
• Hvordan skal spildte mængder opsamles?

For arbejdsgivere er sikkerhedsdatabladet en af de informationskilder, der skal tages i betragtning ved risikovurderingen.

Derfor bør dokumentet ikke først åbnes efter en hændelse. De vigtigste oplysninger skal være kendt før første anvendelse.

De 16 afsnit i sikkerhedsdatabladet

Et sikkerhedsdatablad følger en fast struktur med 16 afsnit. Derved finder brugerne altid bestemte oplysninger på samme sted - uafhængigt af producent eller leverandør.

Afsnit 1: Identifikation af stoffet eller blandingen og af virksomheden

Dette afsnit indeholder de grundlæggende produktoplysninger:

• Produktnavn og produktidentifikator,
• tilsigtede anvendelser,
• Anvendelser, der frarådes,
• Oplysninger om leverandøren.
  

Kontrollér først, om sikkerhedsdatabladet faktisk hører til det anvendte produkt. Vær særligt opmærksom på koncentration, variant og kemisk betegnelse.

Et sikkerhedsdatablad for en fortyndet opløsning må ikke automatisk overføres til et koncentreret stof.

Afsnit 2: Mulige farer

Afsnit 2 er en af de vigtigste dele af dokumentet.

Her finder du:

• klassificeringen af produktet,
• GHS-farepiktogrammer,
• signalordet "Fare" eller "Forsigtig",
• Faresætninger, dvs. H-sætninger,
• Sikkerhedssætninger, dvs. P-sætninger,
• andre mulige farer.

Dette afsnit giver det hurtigste overblik over, hvilke risici der er forbundet med håndtering af produktet.

Afsnit 3: Sammensætning og oplysninger om bestanddele

For et enkelt stof angives her oplysninger om dets kemiske identitet. For blandinger angives de for klassificeringen relevante bestanddele.

Typiske oplysninger er:

• kemisk betegnelse,
• CAS-nummer,
• EF-nummer,
• Koncentration eller koncentrationsområde,
• Klassificering af enkelte bestanddele.

Dette afsnit er særligt vigtigt, hvis et produkt ikke kun består af et enkelt stof.

Afsnit 4: Førstehjælpsforanstaltninger

Her beskrives, hvad der skal gøres efter en mulig eksponering.

Oplysningerne er normalt opdelt efter fire eksponeringsveje:

• Indånding,
• Hudkontakt,
• Øjenkontakt,
• Indtagelse.

Derudover kan typiske symptomer og forsinkede gener nævnes.

Sikkerhedsdatabladet bør derfor opbevares, så medarbejdere og førstehjælpere hurtigt kan få adgang til det i nødstilfælde.

Afsnit 5: Foranstaltninger til brandbekæmpelse

Dette afsnit indeholder oplysninger om:

• egnede slukningsmidler,
• uegnede slukningsmidler,
• særlige farer ved brand,
• farlige forbrændings- eller nedbrydningsprodukter,
• nødvendigt beskyttelsesudstyr for indsatsstyrker.

Vand er ikke det rigtige slukningsmiddel for alle stoffer. Nogle kemikalier reagerer med vand eller frigiver farlige stoffer.

Afsnit 6: Foranstaltninger ved utilsigtet frigivelse

Hvad skal man gøre, hvis en beholder lækker, eller hvis der er spildt et kemikalie?

Afsnit 6 beskriver:

• personlige forsigtighedsforanstaltninger,
• nødvendigt beskyttelsesudstyr,
• Miljøbeskyttelsesforanstaltninger,
• Egnede metoder til opsamling,
• Anvisninger om rengøring,
• Uegnede metoder eller materialer.

Før arbejde med større mængder bør det kontrolleres, om egnede bindemidler, opsamlingsbeholdere og beskyttelsesmidler er til stede.

Afsnit 7: Håndtering og opbevaring

Her er betingelserne for sikker håndtering og sikker opbevaring.

Herunder hører f.eks.:

• Krav til ventilation,
• Anvisninger om undgåelse af støv eller aerosoler,
• Beskyttelse mod varme, lys eller fugt,
• Egnede beholdermaterialer,
• Opbevaringstemperatur,
• Forbud mod sammenopbevaring,
• Uforenelige stofgrupper.

Især ved reaktive stoffer er oplysningen "opbevares tørt" ikke tilstrækkelig. Lige så vigtigt er spørgsmålet om, hvilke kemikalier produktet ikke må stå ved siden af.

Afsnit 8: Begrænsning og overvågning af eksponering samt personligt beskyttelsesudstyr

Afsnit 8 indeholder konkrete oplysninger om beskyttelse af brugerne.

Mulige oplysninger er:

• Grænseværdier på arbejdspladsen,
• Tekniske ventilationsforanstaltninger,
• Åndedrætsværn,
• Øjen- og ansigtsbeskyttelse,
• Egnede beskyttelseshandsker,
• Beskyttelsesbeklædning,
• Foranstaltninger til miljøbeskyttelse.

Ved beskyttelseshandsker bør man ikke kun være opmærksom på materialet. Også materialetykkelse, gennembrudstid og kontaktvarighed spiller en rolle.

En simpel engangshandske beskytter ikke automatisk mod enhver syre, base eller ethvert opløsningsmiddel.

Afsnit 9: Fysiske og kemiske egenskaber

Her beskrives produktet ud fra dets målbare egenskaber.

Her kan indgå:

• Aggregattilstand,
• Farve og lugt,
• Smelte- og kogepunkt,
• Antændelighed,
• Flammepunkt,
• pH-værdi,
• Densitet,
• Opløselighed,
• Damptryk,
• Nedbrydningstemperatur.

Disse oplysninger hjælper med at vurdere et stofs opførsel ved opvarmning, fortynding, forarbejdning eller opbevaring.

Afsnit 10: Stabilitet og reaktivitet

Dette afsnit viser, under hvilke betingelser farlige reaktioner er mulige.

Der bør især kontrolleres:

• Kemisk stabilitet,
• Mulighed for farlige reaktioner,
• Betingelser, der skal undgås,
• Uforenelige materialer,
• Farlige nedbrydningsprodukter.

Afsnit 10 er særligt vigtigt, før forskellige kemikalier blandes, forarbejdes sammen eller opbevares side om side.

At to stoffer hver for sig er stabile, betyder ikke, at de er forenelige med hinanden.

Afsnit 11: Toksikologiske oplysninger

Her beskrives mulige sundhedsmæssige virkninger.

Disse omfatter blandt andet:

• Akut toksicitet,
• Hud- og øjenirritation,
• Ætsende virkning,
• Sensibilisering,
• Kimcellemutagenicitet,
• Kræftfremkaldende virkning,
• Reproduktionstoksicitet,
• Organskader,
• Aspirationsfare.

Vigtig er skelnen mellem øjeblikkeligt opståede gener og mulige langtidsvirkninger.

Ikke enhver skadelig eksponering forårsager umiddelbart synlige symptomer.

Afsnit 12: Miljøoplysninger

Dette afsnit indeholder oplysninger om mulige påvirkninger af vand, jord og miljø.

Herunder hører:

• Toksicitet for vandorganismer,
• Nedbrydelighed,
• Bioakkumulationspotentiale,
• Mobilitet i jord,
• yderligere miljørelaterede farer.

Selv små produktmængder må ikke automatisk bortskaffes via vask eller kloak.

Afsnit 13: Anvisninger om bortskaffelse

Her finder De anvisninger om håndtering af:

• produktrester,
• forurenede materialer,
• brugte bindemidler,
• kontaminerede emballager.

Den endelige bortskaffelse er desuden underlagt de gældende lokale og operationelle forskrifter.

Kemikalierester bør ikke blandes sammen uden forudgående kontrol.

Afsnit 14: Oplysninger om transport

Dette afsnit er især relevant for forsendelse, logistik og intern transport.

Mulige oplysninger er:

• UN-nummer,
• officiel forsendelsesbetegnelse,
• transportfareklasse,
• emballagegruppe,
• miljøfarer,
• særlige forsigtighedsforanstaltninger.

Et kemikalie kan være håndterbart ved normal brug og alligevel være underlagt særlige regler for farligt gods under transport.

Afsnit 15: Lovbestemmelser

Her nævnes produktspecifikke forskrifter om sikkerhed, sundheds- og miljøbeskyttelse.

Afsnittet kan desuden indeholde oplysninger om, hvorvidt der er foretaget en stofsikkerhedsvurdering.

Afsnit 16: Andre oplysninger

I det sidste afsnit finder De ofte:

• Forklaringer til forkortelser,
• den fulde ordlyd af visse H-sætninger,
• Litteratur- og datakilder,
• uddannelseshenvisninger,
• Oplysninger om ændringer i forhold til ældre versioner.

Efter en revision af sikkerhedsdatabladet skal ændringerne angives i afsnit 16, medmindre de allerede er angivet andetsteds.

Faremarkering: Piktogrammer, H- og P-sætninger

Faremarkeringen i afsnit 2 består af flere elementer. De skal betragtes samlet.

GHS-farepiktogrammer

De rombeformede symboler viser, hvilken type fare der grundlæggende er tale om.

De kan for eksempel henlede opmærksomheden på følgende egenskaber:

• eksplosiv,
• brandfarlig,
• oxiderende,
• Gas under tryk,
• ætsende,
• akut giftig,
• irriterende eller sundhedsskadelig,
• langvarig sundhedsfarlig,
• miljøfarlig.

Et piktogram alene forklarer dog ikke, hvor stor faren er, eller under hvilke betingelser den opstår.

H-sætninger

H-sætninger beskriver faren.

De informerer for eksempel om, hvorvidt et produkt:

• irriterer huden eller øjnene,
• forårsager alvorlige øjenskader,
• er brandfarlig,
• virker giftig ved indånding,
• kan skade organer,
• er farlig for vandorganismer.

P-sætninger

P-sætninger beskriver anbefalede forsigtighedsforanstaltninger.

De giver blandt andet oplysninger om:

• hvilket beskyttelsesudstyr der skal bæres,
• hvordan produktet skal opbevares,
• hvad man skal gøre efter kontakt,
• hvordan man skal forholde sig i tilfælde af brand,
• hvordan rester skal bortskaffes.

Forenklet sagt:

H-sætninger besvarer spørgsmålet: Hvad kan der ske?

P-sætninger besvarer spørgsmålet: Hvordan kan risikoen reduceres?

Vælg personlig beskyttelsesudrustning korrekt

I sikkerhedsdatabladet står der „bære beskyttelseshandsker“. Betyder det, at alle handsker er tilstrækkelige?

Nej.

Den egnede personlige beskyttelsesudrustning afhænger af flere faktorer:

• koncentration af produktet,
• anvendt mængde,
• varighed af kontakten,
• temperatur,
• hyppighed af aktiviteten,
• sprøjt- eller aerosolforhold,
• ventilation,
• kemisk bestandighed af materialet.

Afsnit 8 giver produktspecifikke henvisninger. Det endelige valg skal dog passe til den konkrete aktivitet.

Afvejning af få gram af et fast stof kan kræve andre foranstaltninger end overhældning af en koncentreret væske fra en stor beholder.

Det samme gælder for åndedrætsbeskyttelse. Et åndedrætsværn erstatter ikke egnet teknisk ventilation eller udsugning.

Opbevar kemikalier korrekt

De vigtigste oplysninger om opbevaring findes i afsnit 7 og 10.

Før opbevaring bør du kontrollere:

• Skal produktet opbevares køligt?
• Skal det beskyttes mod lys eller fugt?
• Skal beholderen forblive særligt tæt lukket?
• Kan der opstå farlige dampe?
• Hvilke temperaturer skal undgås?
• Må produktet stå ved siden af syrer eller baser?
• Er en separat opbevaring af oxidationsmidler påkrævet?
• Er opsamlingsbakker eller sikkerhedsskabe nødvendige?

Kemikalier bør ikke kun sorteres efter emballagestørrelse eller ledig hyldeplads.

Afgørende er deres egenskaber og mulige reaktioner indbyrdes.

Særlig opmærksomhed kræves blandt andet:

• syrer og baser,
• oxidationsmidler,
• antændelige væsker,
• vandreaktive stoffer,
• giftige stoffer,
• temperaturfølsomme produkter.

Adfærd ved spild, brand eller kontakt

I nødstilfælde er især fire afsnit vigtige:

• Afsnit 4: førstehjælpsforanstaltninger,
• Afsnit 5: brandbekæmpelse,
• Afsnit 6: utilsigtet frigivelse,
• Afsnit 13: Bortskaffelse af opsamlede rester.

Disse oplysninger bør være kendt allerede før arbejdets start.

Afhængigt af produktet kan følgende midler være nødvendige:

• øjenskyllerflaske eller øjenbruser,
• kemikaliebestandige handsker,
• egnet bindemiddel,
• opsamlingsbeholder,
• ansigtsbeskyttelse,
• passende slukningsmiddel,
• velsynlige nødopkaldsinformationer.

Hvis en kemikalie spildes, bør den ikke uden undersøgelse skylles væk med vand. Ligeledes bør et ukendt stof ikke neutraliseres med tilfældige rengøringsmidler.

Den korrekte fremgangsmåde afhænger af oplysningerne i det produktspecifikke sikkerhedsdatablad.

Typiske fejl ved håndtering af sikkerhedsdatablade

Kontroller kun piktogrammerne

Symbolerne giver et hurtigt overblik. De viser dog ikke alle nødvendige beskyttelses-, opbevarings- og nødforanstaltninger.

Brug et forældet sikkerhedsdatablad

Kontroller udstedelses- eller revisionsdatoen samt versionsnummeret.

En ny klassificering, ændret sammensætning eller ændrede lovkrav kan gøre en opdatering nødvendig.

Brug sikkerhedsdatabladet fra et lignende produkt

Lignende produktnavne betyder ikke automatisk identiske egenskaber.

Koncentration, renhed og tilsætningsstoffer kan ændre klassificering og beskyttelsesforanstaltninger.

Overtage beskyttelsesforanstaltninger ukontrolleret

Sikkerhedsdatabladet beskriver produktet. Den faktiske risiko afhænger desuden af aktiviteten, mængden, temperaturen og eksponeringstiden.

Læs kun afsnittet om opbevaring

For en sikker opbevaring bør afsnit 7 og afsnit 10 betragtes sammen.

Afsnit 7 beskriver opbevaringsbetingelserne. Afsnit 10 viser mulige reaktioner og uforenelige materialer.

Søg først efter dokumentet i nødsituationen

Et sikkerhedsdatablad hjælper kun, hvis det er hurtigt tilgængeligt.

Medarbejdere bør vide, hvor det er opbevaret, og hvilke afsnit de har brug for i nødsituationer.

Tjekliste før arbejdet starter

Før du bruger et kemikalie for første gang, skal du kontrollere:

• Stemmer produktnavnet overens med sikkerhedsdatabladet?
• Er koncentrationen henholdsvis produktvarianten korrekt?
• Er sikkerhedsdatabladet opdateret?
• Hvilke farer nævner afsnit 2?
• Hvilket beskyttelsesudstyr anbefales i afsnit 8?
• Hvilke stoffer og forhold skal undgås ifølge afsnit 10?
• Hvilke opbevaringsbetingelser nævner afsnit 7?
• Hvilke førstehjælpsforanstaltninger er angivet i afsnit 4?
• Hvad skal man gøre ved spild i henhold til afsnit 6?
• Hvordan skal produktrester bortskaffes?
• Er der egnede beskyttelses- og nødforanstaltninger til stede?
• Er sikkerhedsdatabladet tilgængeligt for alle berørte personer?

Et sikkerhedsdatablad bliver meget mere overskueligt, når du ikke forsøger at vurdere hver side på samme tid.

Til det praktiske arbejde er især afsnittene 2, 4, 6, 7, 8 og 10 relevante. Der finder du de vigtigste oplysninger om farer, beskyttelsesforanstaltninger, opbevaring, reaktivitet og adfærd i nødsituationer.

Hos ChemMarkt.de finder du kemiske reagenser og tekniske råmaterialer til laboratorie-, industri- og professionelle anvendelser. Kontroller før hver brug den produktspecifikke mærkning samt det tilhørende sikkerhedsdatablad.

Opdag kemiske reagenser og tekniske råmaterialer hos ChemMarkt.de.